Vores indtryk

Da vi først ankom til bydelen, og steg ud af metroen kunne vi ikke lade være med at tænke, at dette var da et råddent sted at være. Der lå ting og flød over det hele, der var enormt beskidt og desuden var de ved at reparere det hele. Da vi til gengæld kom op fra undergrundsbanen var indtrykket et helt andet: bygningerne var flotte og nyrenoverede, der var træer og planter, ikke så overdrevent mange biler, og desuden virkede det nærmest befriende at være der. Vi gik lidt rund og sonderede terrænet, for lige at fornemme hvordan folk selv umiddelbart synes at opføre sig – og alle var enige om at folk lod til at tage det stille og roligt, meget modsat området ved Tiergarten hvor vi boede. Efter at have talt trafiktæthed, butikker og trafiktæthed igen, bevægede vi os op mod Kollwitz Platz, hvor vi skulle finde nogle at interviewe. Hele vejen derop mødte vi ikke så mange mennesker (det var trods alt også onsdag formiddag), men dem vi mødte lod ikke til at have travlt. Noget af det vi også lå mærke til på vejen var legepladserne. Kvaliteten var ikke noget at råbe hurra for, og de fleste af dem ville vare ulovlige i Danmark; vakkelvorne trætårne, ingen faldgrus og spidse stykker træ der stak ud hist og her, men de var der. Selve Kollwitz Platz var også en del af et legeområde for børn, denne gang en mindre farlig af udseende. Det at der på bare 500 meter var to legepladser samt flere børnetøjsbutikker, var med til at bekræfte vores opfattelse af, at der er mange børnefamilier i Prenzlauer Berg. De folk vi spurgte i vores interviews mente også at kvarteret var yderst velegnet til børnefamilier, blandt andet fordi det er sådan et roligt kvarter. Samtidig fandt vi også ud af at kvarteret ikke længere er så billigt som det engang var, da mange af bygningerne er blevet renoveret godt og grundigt, og derfor bor der ikke så mange kunstnere, studerende og lignende. Desuden var der gode muligheder for at komme rundt både med bus, U-bahn, sporvogn og cykel. Prenzlauer Berg har nemlig i modsætning til Mitte rigtig mange cykelstier, hvilket og medvirker til at der ikke er så mange biler heller.

Vores overordnede indtryk af Prenzlauer Berg omkring Kollwitz Platz stemmer meget godt overens med de personer vi interviewedes indtryk; det er et nydeligt og roligt kvarter med god plads til børnefamilier, hvor folk i høj grad nyder livet, dog er det blevet dyrere at bo i grundet de mange (flotte) renoveringer.

Dagen efter (torsdag) tog vi tilbage til Prenzlauer Berg, denne gang lidt længere væk fra Kollwitz Platz, og her var opfattelsen lidt anderledes; selve byrummet virkede mere uoverskueligt og rodet, da man her endnu ikke er færdig med renoveringerne, men er i fuld gang med dem således at der er byggerod over det hele samtidig med at bygningerne er fylde med graffiti og plakater – stadig hyggeligt og med rare mennesker, men langt mere ’beskidt’ hvis man kan sige det sådan. Det lod heller ikke til at være særligt indbydende for børnefamilier, netop fordi det i modsætning til før virkede mere rodet og beskidt.

Alt i alt kan man sige om Prenzlauer Berg at det er en bydel, der er under stor forandring. Det tidligere Østtyske kvarter gennemgår en grundig renovering hvilket deler kvarteret lidt op i ’nyt’ og ’gammelt’. Men alt i alt er det et meget charmerende kvarter med rare mennesker.